Forside

 

13625374_1253086058065460_1906811976963317462_n

 

Program for Trail Academy efterår 2016

Vi arbejder fortsat på programmet for efteråret – og det bliver super spændende. Når de forskellige arrangementer og foredrag falder på plads, vil du kunne læse om det her på siden.

Den erklærede målsætning med Salomon Trail Academy er at fremme glæden ved at løbe trailløb og gennem disse tiltag at blive både inspireret til at løbe mere og løbe andre steder og få tilført ny viden omkring det at løbe trail.

Trail Academy er dette efterår opbygget omkring en række workshops og fælles træningsture, hvor vi tager initiativ til at løbe en smuk, anderledes eller udfordrende tur i den danske natur.

Workshop 1 – Teoretisk workshop med praktiske øvelser – en aften med gode råd og stærke priser

28/9 Hos Løberen i København

5/10 hos Løberen i Århus

  • Kost og ernæring for trailløbere, indtag af væske og energi – hvordan og hvor meget
  • Opvarmnings og udstrækningsøvelser – værdien af en grundig opvarmning.
  • Gennemgang af forskellige udstyr til trailløb. Vi gennemgår en række trail relaterede produkter, løbesko, løberygsæk og beklædning hvad skal du kigge efter. Der vil være kampagnepriser denne aften på det, som vi gennemgår.

Arrangementet foregår hos Løberen, som denne aften tryller lidt tilbud frem.

Foredragsholdere Lasse K. Suhr og Mathias Kolringen (Whiteout-Adventures)

Pris kr 79 ved tilmelding hos Sportstiming

Tilmelding

 

Workshop 2 – (Praktisk workshop – der løbes)

  • Test af 4-5 par trailsko, hvornår bruges hvilken type
  • Løbeteknik, hvordan løber du hhv. op og ned af bakker
  • Styrketræning og balance øvelser
  • Løb i terræn og udenfor stierne
  • Brug af løberygsække, funktionalitet, justering og hvordan pakker du din løberygsæk

Dato og lokationer følger senere.

Trail og Løbeweekend i Søderåsen 1-2. oktober (begrænset antal pladser)

Vi samler alle workshops i en løberweekend i Nationalparken Söderåsen, der med god grund kaldes for Sydsveriges vildmark. Området byder på en masse lækre spor, med en god portion højdemeter, og i rigtig flotte og naturskønne omgivelser. Imellem løbeturene står den på restitutionsøvelser, gennemgang af forskelligt udstyr, lækker og sund mad, samt et spændende foredrag om sportsernæring.  Samlet set får du som deltager på turen to fulde dage i den svenske vildmark, samt masser læring, sjov hygge og godt selskab.

Prisen er DKK 1.299 og inkluderer overnatning på det hyggelige og idylliske ”Søderåsen vandrehem”, sengelinned, en overraskelse og fuld forplejning – vi står dog selv for madlavningen. Denne weekend er begrænset til ialt 25 deltagere.

Du bestiller her

Fælles løbeture

Ved siden af disse workshops vil vi invitere til et par træningsture  i den smukke danske natur.. Det vil være ny destination hver gang og vi håber på den måde, at du som deltager får øjnene op for nogle nye og smukke løberuter. Det vil være gratis at deltage på disse løbeture.

Fællestræning onsdag den 17. august kl 19 i Dyrehaven
Med fokus på løberygsække.

Fællesløbetræning med fokus på løberygsække

Løberygsæk – vælg den rigtige

 

 

 

(Tidligere opslag)

Salomon Trail Academy takker af for foråret og ønsker god sommer

Salomon Trail Academy er afviklet for dette forår. Vi takker alle som har medvirket og været med til at gøre Salomon Trail Academy til en  rigtig god oplevelser. Vi arbejder hen over sommeren på at forberede næste runde, som kommer til at ligge i efteråret. Og der bliver virkeligt noget at glæde sig til.

Salomon Trail Academys mission er fortsat at inspirere og samle. Vi vil inspirere og stimulere folk til at løbe trail. Trail behøver ikke være noget odiøst, det handler bare om at komme væk fra fortov, asfalt og cykelstier – finde eventyret på de små stier.

Vi vil gerne til at finde det spor, som du ikke har prøvet endnu. Giv slip på den faste og velkendte rute. Trailløb handler om at give sig hen og bare nyde  naturen. , hvor hastighed, længde og kilometer tider er underordnet.

Med Salomon Trail Academy tager vi initiativ til at finde disse små stier og søge de små eventyr i hverdagen.

Har du forslag til særlige arrangementer eller særlige ture, så hører vi meget gerne fra dig.

Salomon Trail Academy arrangeres i samarbejde med Salomon og Whiteout-Adventures

Rigtig god sommer

IMG_3248DSCF5406Kim sorensenDSCF5401 DSCF5425 Emelie Forsberg TA_logo_billede 300x500

Salomon Trail Academy Forår 2016

Salomon Trail Academy blev skudt godt igang af Emilie Forsberg den 28. april. Der blev efterladt et meget behageligt og personligt indtryk af personen Emelie Forsberg,, som er både charmerende og helt nede på jorden. Foredraget blev indledt med, at Emelie sparkede sine sko af og bevægede sig rundt på strømpesokker, så var scenen ligesom sat.

Der blev givet en række anekdoter fra hovedpersonens eget liv fra både personen og atleten Emelie, og vi kom på den måde rundt omkring mange ting.

Der var plads til både at lytte til et meget interessant livsforløb med plads til refleksion og der var bagefter afsat tid til spørgsmål fra salen.

Emelie Forsberg er en person, som nærmest har dedikeret sin person til naturen, Emelie har fra barnsben fortæller hun nærmest været en integreret del af naturen – smukkere kan det næsten ikke siges.

“Everything gives you something”

Af de mange spørgsmål der blev stillet til Emelie, var der et enkelt meget sigende og meget dækkende om hendes livstilgang. Emelie blev spurgt om, hun havde et favorit løbested. Hvortil hun svarede, “Everything has it’s own charm” og “Everything gives you something”. Denne nærhed og grounding er meget sigende for Emelie i alt, hvad hun står for, og alt hvad hun gør.

Hvis Emelie gentog sit foredrag i aften ville jeg gerne gense og genhøre det .

Stort tak til som måske nok er en lille person men en stor løber

Næste tiltag i Salomon Trail Academy bliver vælg den rigtige Trail Løbesko, som foregår onsdag den 4. maj

Læs mere om dette arrangement her

Vælg den rigtige trail sko

 

Emelie Forsberg satte skoene og indledte sit foredrag på strømpefødder
Emelie Forsberg satte skoene og indledte sit foredrag på strømpefødder

 

Foredrag med Emelie Forsberg Foregår den 28. april

 Campus SIG – Sigurdsgade 26, 2200 kbh N – auditorium C060, Kl. 18 – 21

130728-su-kilianemelie_dsc9897

En af verdens bedste kvindelige trailløbere kommer til Danmark
– og Salomon Trail Tour bliver til Salomon Trail Academy.

Salomon har i flere år arrangeret Salomon Trail Tour med det formål at få de danske løbere væk fra asfalten og ind i skoven. Den mission er til fulde lykkes, og i dag kan du næsten hver weekend deltage i et trailløb.

Derfor bliver Salomon Trail Tour nu til Salomon Trail Academy. Heri ligger, at vi går fra at arrangere en række løb til at formidle viden om løb. Målet er nu, at inspirere og forbedre løbeoplevelsen.

Salomon Trail Academy inviterer derfor til en række events og aktiviteter, der foregår både øst og vest for Storebælt. Det hele løbes i gang af en verdens bedste kvindelige trailløbere, svenske Emelie Forsberg (født 1986).

Emelie har vundet en imponerende mængde trailløb, herunder forskellige EM og VM titler, og så har hun blandt andet den kvindelige rekord for hurtigste tid til toppen af Mont Blanc (8t10m). Derudover er Emelie kendt for sit gode humør og brede smil. Noget, der passer rigtig godt til Salomon Trail Academys motto; ’It’s all about the Smiles’. Du kan læses mere om Emelie på hendes hjemmeside: Emelie Forsberg.
Emelie fortæller den 28. april 2016 i København om sin tilgang til trailløb, og løb som en oplevelse. Endvidere vil der være en Q&A session, mulighed for at smage Emelies berømte ”kanelböller”, samt prøve forskellige spændende og sjove træningsaktiviteter.

Tilmeld dig her

Tilmeld foredrag og event.  Her kan du også tilmelde dig de andre af Trail Academys aktiviteter. Hver aktivitet koster DK 79, hvis du bestiller foredrag den 28. april med den fulde pakke er prisen  DK 199 (foredrag med Emelie og fire arrangementer).

Tid og sted for afholdelsen af de andre aktiviteter findes kan du læse om her: Aktiviteter Salomon Trail Academy

Tilmeld dig Nyhedsbrev så er du sikker på, at modtage invitationer og det fulde program.

Nyhedsbrev

 

Fields marked with an * are required